Elitepolitik
for Comwell Kellers Park Golfklub


Elitepolitik for Comwell Kellers Park Golfklub

Det overordnede formål med eliteafdelingen i Comwell Kellers Park Golfklub er at give klubbens medlemmer et forum, hvor golfen dyrkes med hovedfokus på det sportslige i en god og afslappet atmosfære.

Eliteafdelingen vil derfor:

•    give klubbens bedste spillere gode rammer for at udvikle deres golfmæssige færdigheder
•    give klubbens bedste spillere passende sportslige udfordringer gennem deltagelse i holdkampe og individuelle turneringer i og udenfor Comwell Kellers Park Golfklub
•    tilrettelægge aktiviteterne, så det er muligt at deltage på forskellige niveauer mht. engagement og spillemæssige ambitioner
•    skabe klare rammer og synlighed omkring vilkårene for deltagelse i afdelingens aktiviteter
•    være en inspiration for klubbens juniorer og give de bedste mulighed for deltagelse i aktiviteterne
•    være klubbens sportslige ansigt udadtil på en seriøs og synlig måde
•    skabe gode sportslige resultater i Danmarksturneringen og i individuelle turneringer

Målsætninger for 2011

Eliteafdelingen vil i 2011 arbejde for:
•    fastholde en bred bruttotrup, så der fortsat er basis for to hold i Danmarksturneringen
•    at både lavhandicappere og ”højhandicappere” får udfordringer i løbet af sæsonen
•    at bevare et hold i 3. division.
•    være konkurrencedygtige i Kvalifikationsrækken og spille med om oprykning.

Organisation

Eliteudvalg
Udvalgets sammensætning
•    Ulrik Dalgas
•    Heine Hamborg
•    Kjeld Jensen
•    Lars Gilje
•    Rune Asmund Sørensen (formand)
•    Træner Danny Kruse Sørensen deltager efter behov i udvalgets møder

Eliteudvalget har ansvaret for:

•    At planlægge og sikre gennemførslen af sæsonens aktiviteter
•    At fastsætte rammerne for deltagelsen i aktiviteterne
•    At være lydhøre overfor spillerne ønsker
Eliteudvalget har kontakt til bestyrelsen via det af bestyrelsen udpegede bestyrelsesmedlem.

Holdkaptajner:
•    3. division: Rune Asmund Sørensen
•    Kvalifikationsrækken: Kjeld Jensen
Holdkaptajnen har ansvaret for:
•    Holdudtagelse (samlet)
•    Det praktiske i forbindelse med matcherne
•    Sammensætning af foursomes

Bruttotrup
Spillertruppen består af alle spillere under handicap 10,0 og alle juniorer/ynglinge under handicap 15,0, der ønsker at deltage i aktiviteterne.
Eliteafdelingen har følgende forventninger til spillerne:
•    forsøger at kvalificere sig til danmarksseriematcherne og prioriterer deltagelse heri højt
•    møder motiverede op ved deltagelse i holdmatcherne, har prøvespillet banen og gør deres bedste
•    efterlever de indgåede sponsoraftaler
•    er gode ambassadører for holdet og klubben – både overfor klubbens medlemmer og overfor omverdenen
•    er ærlige omkring egne ambitioner og niveauet for deltagelse på holdet
•    deltager i eliteafdelings medlemsturnering 19. juni
Det kan i en prioritering af ressourcerne blive aktuelt at målrette nogle ressourcer og tiltag en mindre gruppe spillere. I så fald tager eliteudvalget stilling hertil.

Træning

Træningen varetages af Danny Kruse Sørensen.
Fællestræning
Der er fællestræning på tirsdage i april. Her kan alle i truppen møde op. Tidspunkterne fremgår af kalenderen og af golfbox.
De efterfølgende tirsdage, er der eliteturnering eller andre golfaktiviteter uden pro.
Individuel træning
Alle spillere i truppen, har mulighed for at få individuel træning min. 2 gange i sæsonen. Tiderne kan kun bookes på selve dagen. Såfremt spilleren efter trænerens vurdering arbejder seriøst med spillet, kan det aftales med træneren at udvide lektionsantallet.
Spillere med en hcp. på 4,4 eller derunder kan booke op til 3 individuelle træningslektioner op til en måned i forvejen.
Tilmelding til både fællestræning og individuel træning foregår via golfbox.

Interne eliteturneringer – Tidens Consulting-touren.

I løbet af sæsonen spilles med ca. 14 dages mellemrum interne eliteturneringer, der i hovedreglen afvikles efter følgende propositioner:
•    Der spilles slagspil fra bagerste teested
•    Alle medlemmer med et handicap på under 10,0 for seniorer og 15,0 for juniorer/ynglinge kan deltage.
•    Turneringsfeeen er 25 kr., der går til præmier – brutto og nette + evt. særlig statistik
•    Turneringen er en officiel klubturnering, og der foregår handicapregulering på baggrund af resultatet
•    De nærmere propositioner fremgår ved tilmeldingen til de enkelte matcher
•    Der kåres en samlet vinder af ”touren” efter finalen – Årets elitespiller
•    Resultaterne indgår i grundlaget for holdudtagelse (se senere) 

Sponsorater, støtte og økonomi i øvrigt

Det er eliteafdelingens målsætning, så vidt muligt at basere aktiviteter og støtte på sponsorater. Sponsorerne kan ses på klubbens hjemmeside.

Tøj
Sponsor: Tidens Consulting, Swarco, Elektriker Per Lauersen og Backtee
Alle der kan leve op til de opstillede forventning modtager en windbreaker og en polo. Herudover kan spillere købe spillebukser til favorabel pris.

Bolde
Sponsor: Cowi
Der stilles sponsorbolde til rådighed i forbindelse med matcherne i Danmarksturneringen.
Evt. overskydende bolde bruges som præmier til interne matcher.

Støtte ved holdkampe i Danmarksserien
Der er som udgangspunkt enten morgenmad eller frokost i forbindelse med holdkampene

Støtte til deltagelse i eliteturneringer, arrangementer mv.
Der ydes støtte til turneringsfee mv. i eksterne DGU-sanktionerede eliteturneringer i løbet af sæsonen til spillere med hcp. 4,4 eller derunder. Den enkelte elitespiller kan maksimalt få dækket 750 kr. pr. turnering og maksimalt 1.500 kr. i alt.

Herudover kan ydes støtte til fælles arrangementer.


Udtagelse til matcher i Danmarksturneringen

De to hold skal spille følgende weekender:

1. weekend: 30. april og 1. maj

2. weekend: 28. og 29. maj

3. weekend: 6. og 7. august

Begge hold skal stille med 7 spillere på matchdagene, dvs. i alt 14 spillere. Herudover udtages en reservespiller, der skal være klar ved sygdom eller lignende.

Holdet udtages ved en kombination af et pointsystem og wild cards.
De 11 bedst placerede på pointlisten er sikker på at skulle spille, og de 4 bedste er kvalificeret til 1. holdet. Holdkaptajnerne afgør herudover, hvem der spiller på de to hold.

Udtagelse til 3. division:

  • De fire øverste på listen er kvalificerede.
  • Kriterierne for uddeling af wildcards er stærkest mulige hold, udfra:
  • Handicap
  • Rutine og banekendskab
  • Resultater fra de spillede eliteturneringer
  • I tvivltilfælde spilles om muligt en head-to-head udtagelsesmatch

Udtagelse til Kvalifikationsrækken:

  • Alle blandt de 11 bedste på listen, som ikke er på 4. divisionsholdet, er udtaget.
  • Kriterierne for holdudtagelse er herudover stærkest mulige hold, udfra:
  • Resultater fra de spillede eliteturneringer
  • Handicap
  • I tvivlstilfælde spilles om muligt en head-to-head udtagelsesmatch

De opnåede resultater og reglerne om karantæne af spillere, kan gøre det nødvendigt at ændre kriterierne for udtagelse til de sidste turneringskampe.

DGU’s regler om karantæne

En spiller kan i 5. og 6. runde (6&7/8) ikke spille på kval-rækkeholdet, hvis han i foregående runde har spillet på 3. divisionsholdet. En spiller kan ikke deltage i oprykningsspil i kvalifikationsrækken, hvis han har spillet 5. eller 6. runde i 3. division.


Pointsystem (udtagelse og gennemgående turnering)

Pointsystemmet har til formål at gøre udtagelsen og konkurrencen til pladserne holdene så tydelig som muligt, samtidig med at klubben stiller med et slagkraftigt hold.
Der gives scorepoint og placeringspoint:

Scorepoint:

Score    82-85    80-81    78-79    77    76    75    74    73    72    71    osv.
Point        1           2          3        4     5      6     7     8     9     10    osv.

Ved alle CKPGK’s eliteturneringer gives point efter overstående. Dog gives der i Summer Series kun halvdelen (oprundet)
Ved spil på andre baner korrigeres scores ift. cource ratingen. Hvis CR er f.eks. to slag højere end i CKPGK trækkes to slag fra scoren. Der kan kun registreres en anden score mellem hver elitematch.

Placeringspoint:
Placering    1    2    3    4    5    6    7    8
Alm.           6   4    3   2    1   0    0    0
Major        10  8    6   5    4   3    2    1
Summer     2   1    0   0    0   0    0    0

Der giver kun placeringspoint i CKPGK’s eliteturneringer samt udvalgte klubmatcher. Ved lige placeringer rundes pointgennemsnittet op.

Udtagelse:

Det samlede pointtal fra hver turnering tæller.
Holdet udtages ud fra pointstillingen efter den sidste major før en turneringsrunde i holdturneringen.
Ved starten på den nye udtagelsesrunde halveres de opnåede point.

Gennemgående turnering:
Efter den sidste eliteturnering er der præmier til de fire spillere med flest points.


MEDLEMSLOGIN
Online tidsbestilling, mm...
Brugernavn Password
Hjælp til login